Omega Seamaster Planet Ocean Liquidmetal
Klarlund har nu fået Omega Seamaster Planet Ocean Liquidmetal® på lager Liquidmetal® legeringen er et såkaldt amorft metal. Det vil sige en glasmetallisk legering, der består af fem elementer: zirconium, titan, kobber, nikkel og beryllium. Denne kombination resulterer i et materiale, der er tre gange hårdere end stål og stærkere end titanium. Uden kombinationen af disse fem elementer kunne man ikke skabe den kontrastrige prægning på det keramiske kransindlæg.
Resultatet er en perfekt drejekrans, der er modstandsdygtig overfor ridser og korrosion på grund af den innovative kombination.
Selve proceduren er særdeles kompliceret. Først producerer OMEGA selve den keramiske krans. Derefter graveres tallene og stregindikatorerne, hvorefter de poleres. Derefter opvarmes Liquidmetal® og presses ind i kransen, hvorefter eventuelt overskydende materiale fjernes. Til sidst bliver Liquidmetal® tallene og skaleringerne poleret til en flot satin finish, så de står i flot kontrast til det blanke, sorte keramik.

















